Forfærdelig juletragedie: 60-årig kvinde forsvandt juleaften - nu er hun fundet død

Foto: Shutterstock

Lørdag er en 60-årig kvinde blevet fundet død. Hun forsvandt fra mellem sent juleaften og fredag morgen.

En 60-årig kvinde fra Fyn er blevet fundet druknet lørdag. Hun forsvandt fra en adresse i Vissenbjerg på et tidspunkt mellem sent juleaften og fredag morgen. Det vides ikke, hvornår hun præcist er forsvundet fra adressen i Vissenbjerg.

Inden hun forsvandt, havde hun holdt juleaften med sin familie. Da resten af hendes familie var gået i seng, forsvandt hun fra huset. 

Da resten af hendes familie vågnede op den efterfølgende morgen, var den 60-årige ikke at finde i huset. Derfor ved man også, at det er mellem juleaften og fredag morgen, at hun har forladt huset. 

Da de opdagede, at hun ikke var i huset, blev hun efterlyst. Det fik politiet til at bede offentligheden om hjælp til at finde hende. Der blev gjort en stor indsats for at finde hende, og der har blandt andet være hundepatruljer involveret i eftersøgningen. 

Lørdag fik familien så vished. Den 60-årige kvinde er nemlig lørdag blevet fundet død i eller ved et vådområde i Vissenbjerg. Det har Fyns Politi meddelt på Twitter, hvor de også gør det klart, at der ikke er noget, der tyder på, at der ligger en forbrydelse bag.

"Der er ikke noget der tyder på en forbrydelse. De pårørende er underrettet," skriver Fyns Politi på deres profil på Twitter.