Billedet af den gravide kvinde i murbrokkerne i Mariupol gik verden rundt.
En kvinde og hendes ufødte baby døde efter et russisk luftangreb ramte en fødeafdeling på et hospital i Ukraine.
Billedet der gik viralt, viser kvinden blive båret fra hospitalet, og hun skreg senere "dræb mig, dræb mig", da hun fandt ud af, at hendes ufødte baby var død - inden kvinden selv døde. Det skriver TheSun.
Det russiske luftangreb ødelagde hospitalet i den belejrede by Mariupol og dræbte tre mennesker inklusive en ung pige.
De er blandt de 1663 civile, der er døde, siden Vladimir Putin beordrede sine tropper til at invadere Ukraine.
Præsident Volodymyr Zelensky stemplede angrebet som en handling af "folkedrab" og sagde, at højgravide kvinder blev såret under angrebet, mens børn blev begravet i murbrokkerne.
Den blødende kvinde med højgravid mave blev set på en båre forbi brændte og ødelagte biler.
Hun blev hastet til et andet hospital, som var endnu tættere på frontlinjen, hvor lægerne arbejdede for at holde hende i live.
Da lægerne indså, at hun var ved at miste sin baby, sagde lægerne, at hun råbte til dem: "Dræb mig nu!" Kvindens bækken knust og hoften løsrevet.
Lægerne forløste barnet via kejsersnit, men det viste "ingen tegn på liv," sagde kirurgen Timur Marin og tilføjede:
"Mere end 30 minutters genoplivning af moderen gav ikke resultater. Begge døde,"
I kaosset efter luftangrebet nåede lægerne ikke at få kvindens navn, før hendes mand og far kom for at tage hendes lig.
Der kom i det mindste nogen for at hente hende, så hun ikke endte i massegravene, der blev gravet for mange af Mariupols voksende antal døde, sagde lægerne.
Eksplosionen på hospitalet var så kraftig, at jorden rystede mere end en kilometer væk fra selve eksplosionen.