DMI melder ud: Minusgrader og muligt snevejr på vej

Foto: Shutterstock

Der er desværre kulde og snevejr på vej det meste af ugen.

Bedst som vi lige har haft et par skønne uger i træk, hvor ingen ville have rynket på næsen, hvis du iførte dig shorts, så begynder vejret at skifte igen.

Allerede i dag mandag er temperaturen begyndt at dykke, og der er grå skyer over det meste af landet.

Desværre så bliver det ikke bedre i løbet af den kommende uges tid, og vi skal derfor igen kigge langt efter de solrige dage, hvor temperaturen nærmede sig 16 grader.

I stedet skal vi forvente, at der kommer til at blive koldt igen og måske endda med lidt sne.

I morgen tirsdag bliver der mellem 4 og 8 grader, mens temperaturen i løbet af natten ventes at ligge omkring -4 grader.

Onsdag får vi helt ned til 2 graders varme, hvor der også ventes slud og sne i løbet af dagen. Ligeledes kan der komme sne og slud i løbet af natten til torsdag.

Torsdag ventes ligeledes ned til 2 graders varme, mens natten byder på -5 grader, og igen vil der være mulighed for slud og sne i løbet af dagen.

Sådan vil det også være fredag, hvor der dog også kan være nogen sol.

Weekenden byder på lidt sol og spredte byger, som igen kan indeholde både slud og tøsne. Temperaturen lørdag vil ligge mellem 2 og 7 grader.

Søndag og mandag melder DMI, at vejret stadig vil være vinterligt, og med uændrede temperaturer.