DMI udsender kategori 2 varsel: Farligt vejr på vej

Foto: Shutterstock.com

Hedebølgen er på vej mod Danmark og i dag meldes der om helt op til 33 graders varme.

I dag bliver der rigtig, rigtig varmt i Danmark. Der forventes lokalt temperaturer op mod 30-33 graders varme. Det vil være den sydlige og østlige del af landet, der kommer til at opleve de højeste temperaturer fra torsdag til lørdag. 

Der er derfor også udsendt en kategori 2 varsel om hedebølge for Fyn og Sjælland, allerede fra i dag. 

Hvis man tager et kig under hvad en kategori 2 varsel står der "farligt vejr og det beskriver DMI som følgende:

"Vær forberedt på, at vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og forstyrre trafik og forsyning. Følg myndighedernes råd, og vær ekstra opmærksom, når du færdes ude." 

For at det kan kaldes hedebolge, skal der tre dage i træk være dagstemperaturer over 28 grader - hvilket ser ud til at være tilfældet mange steder på Fyn, Lolland-Falster og på Sjælland.

På nuværende tidspunkt ser det ud til, at varmen vil kulminere lørdag, når en koldfront passerer landet vestra. Den vil være ledsage af dels kraftige regn- og tordenbyger. Hvor de rammer er endnu usikker, men de fleste byger vil være over Jylland. 

Dog vil varmen vende kortvarigt tilbage igen mandag over de nordlige og østlige del af landet, hvor de høje temperaturer også kan være ledsaget af kraftige regn og tordenbyger.

Hedebølge kan være farligt for især spæd- og småbørn, ældre og personer der lider af kritiske sygdomme. Det er - for alle - vigtigt at sørge for at drikke nok væske og holde kroppen afkølet.

Her bliver der op mod 33 grader

Et kort kig på prognosen for de kommende dage:

I dag varmt og solrigt vejr, med temperaturer op mellem 25 og 30 grader - i de sydøstlige egne op til 32 grader. Kyster med pålandsvind lidt køligere. Desuden kan vi se frem til en varm nat med temperaturer mellem 15 og 21 grader.

Fredag i den østlige og centrale del af landet tørt og solrigt vejr med temperaturer op mod 28 og 33 graders varme. I Jylland lidt eller nogen sol, men sidst på dagen kan der komme byger, der kan være kraftige og med torden.

Lørdag mod øst først nogen sol, men ellers skyet med stedvis regn eller byger vestfra - lokalt kan der komme kraftige byger med torden. Temperaturer mellem 23 og 28 grader, mens den østlige del af landet kan få op til 32 graders varme. 

Søndag starter med en del sol, men vil efterhånden blive mere skyet fra sydvest med regn eller tordenbyger. I de østlige egne holder det dog tørt med nogen sol. Temperaturer mellem 20 og 27 grader, hvor det bliver varmest i den østlige del af landet.

Mandag byder på regn- eller tordenbyger som lokalt kan være kraftige - men der kommer også perioder med sol. Temperaturer op mellem 23 og 28 graders varme-