Foto: Shutterstock
Dødeligheden med COVID-19 var næsten dobbelt så høj for mænd som for kvinder.
Fra COVID-19-epidemien kom til Danmark i marts 2020 til nytår 2021, som er den periode, der er undersøgt i denne artikel, døde 3.550 danske borgere med COVID-19. Det svarer til 61 dødsfald per 100.000 borgere, viser nye beregninger fra Danmarks Statistik. Her tælles alle døde, der inden for 30 dage inden dødstidspunktet, var testet positiv for virussen.
Der har dog ikke været lige stor dødelighed blandt forskellige befolkningsgrupper, og især kønsfordelingen har været ulige. Mens den aldersjusterede dødelighed lå på 46 ud af 100.000 kvinder og trak gennemsnittet ned, var den tæt på dobbelt så høj for mænd med lidt over 81 ud af 100.000.
Alder er den faktor, der betyder mest for COVID-19-dødelighed, og da der er en skæv aldersfordeling mellem grupperne inden for de fleste af de faktorer, der er undersøgt i denne artikel, er dødeligheden justeret for alder. Det oplyser Danmarks Statistik i en pressemeddelelse.
”Kvinder bliver i gennemsnit ældre end mænd, og når vi tager højde for det ved at aldersjustere i forhold til befolkningens alder, kan vi se, at overdødeligheden hos mænd er mere markant,” forklarer Anne Vinkel Hansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik og fortsætter:
”Derudover viser tallene, hvem der er døde med COVID-19 og ikke nødvendigvis døde af COVID-19. Den højere dødelighed blandt mænd kan derfor skyldes mange forskellige faktorer såsom livsstil, men det er ikke sammenhænge, vi har undersøgt."
Foto: Shutterstock
Højere dødelighed for arbejdsløse og lavtlønnede
Ud over køn viser tallene også, at tilknytning til arbejdsmarkedet har haft en betydning for, hvem der er døde med COVID-19. Dødeligheden for aldersgruppen 15-69-årige var 14 ud af 100.000, og for de arbejdsløse i aldersgruppen var den aldersjusterede dødelighed tre gange så høj som for de beskæftigede. Den var mere end fire gange så høj for gruppen uden for arbejdsstyrken.
”Denne gruppe dækker blandt andet over kontanthjælpsmodtagere, pensionister og førtidspensionister, så der kan være andre helbredsmæssige årsager til den højere dødelighed i denne gruppe. Studerende tæller ikke med,” siger Anne Vinkel Hansen og tilføjer:
”Blandt børn og studerende har den aldersjusterede dødelighed været lidt mindre end for dem på arbejdsmarkedet.”
