Kaos inden start: Deltager kæmper med hold i nakken og migræne

Nydanseren var ikke i stand til at deltage, da der skulle danses generalprøve.

Mascha Vang har tidligere fredag delt et opslag med sine Instagram-følgere, hvori hun fortæller, at hun har døjet med hold i nakken og smerter, hvorfor hun startede dagen hos en osteopat.  

Hun har efterfølgende fortalt, at hun har kæmpet med migræne.

"Så tager vi lige en wienervals med hold i nakken. Det vil også være dumt uden en udfordring her sådan en fredag. Så jeg håber, I er klar med stemmerne i aften," kom det tidligere fra Mascha Vang i en story på Instagram.

Thomas Evers Poulsen stod derfor alene, da generalprøven fandt sted, fordi Mascha Vang ikke var i stand til at deltage, hvilket han fortalte i en opdatering på sin Instagram-profil. 

"Det blev så første gang. Mascha Vang har desværre fået migræne, så jeg måtte danse generalprøven alene. Krydser alt, for hun er klar kl. 20," fortæller Thomas Evers Poulsen i en story på Instagram. 

Ifølge TV 2 er Mascha Vang dog umiddelbart klar til at gå på gulvet fredag aften.

Ingen kære mor 

I aften, modsat sidste år, hvor de var fredet, fordi der blev danset i forbindelse med Knæk Cancer, bliver endnu et dansepar sendt hjem. 

Lise og Silas skyder showet i gang med deres tango. 

Parret fik i sidste uge flotte karakterer, men det er ikke nogen hemmelighed, at særligt Silas har været ude med riven efter dommerne, efter at have modtaget mange hård ord og stået for kritik.