Må Frederik og Mary stemme i dag? Få svaret her

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

I dag er der valg til landets 98 byråd og 5 regionsråd.

Klokken 8 i morges åbnede valgstederne landet over. Der skal sættes kryds til kommunal- og regionalvalget, og ca. 4,7 millioner stemmeberettigede er inviteret til landets 1.383 valgsteder.

Men er der en chance for, at man kan møde den kongelige familie nede ved stemmeboksene?

Nej, det er der ikke. De må godt stemme, men kongehusets medlemmer udnytter ikke deres stemmeret, skriver Billed Bladet.

Der er ingen chance for at løbe ind i kronprinsparret nede ved stemmeboksene i dag. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix. 

Derfor står den kongelige familie ikke på valglisterne, og de modtager heller ikke valgkort.

Trygge rammer om valget

Kommunal- og regionalvalget rammer midt i en tid med stigende corona-smittetal. Men det skal ikke afholde borgere fra at stemme. 

Det slår Kaare Dybvad Bek, indenrigs- og boligminister, fast i en pressemeddelelse.

”Valgdagen er både demokratiets festdag og demokratiets fundament. Derfor er jeg glad for, at vi i morgen – selv i en tid med stigende tilfælde af COVID-19 – kan gå ned til vores lokale valgsted og stemme, stort set som vi plejer. Jeg håber, at så mange som muligt vil bruge deres stemme, og hvis man er bekymret, kan det være en god idé at stemme midt på dagen,” siger Kaare Dybvad Bek.

Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix.

Vælgere opfordres til at stemme klokken 10-15, hvor der normalt vil være færrest mennesker på valgstederne.

Hvis man er smittet med COVID-19 eller er særligt sårbar, har man mulighed for at stemme efter reglerne om vognstemme. Det indebærer, at man kan stemme i en bil eller et andet sted uden for valgstedet.

Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at man følger fem gode råd på valgdagen: