Mette Frederiksen får hjælpende hånd af ukendt kvinde

Foto: Shutterstock

Statsministeren fortæller nyt i et opslag på Facebook.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har lavet et opslag på Facebook, hvor hun takker en særlig dansker. Statsministeren stod nemlig - ligesom så mange andre danskere gør i disse dage - i en kø til en test for COVID-19, da det begyndte at regne. 

 

"Havde lige stillet mig i kø for at blive testet på Bagsværd Hovedgade," skriver statsministeren på Facebook, inden hun tilføjer: 

 

"Da himlen åbnede sig, og det øsede ned."

 

Heldigvis var hjælpen ikke langt væk, fortæller Mette Frederiksen videre i opslaget. 

Uventet hjælp

Da regnen begyndte at dale ned over hovedgaden i Bagsværd, henvendte en dame sig - ifølge statsministeren selv - til Mette Frederiksen. 

 

"Der midt i regnen kom den sødeste dame og gav mig en paraply."

 

"Nåede ikke at få dit navn. Hvis du læser med, så tak," skriver Mette Frederiksen - og tilføjer: 

 

"Det er hverdagens hjælpsomhed, der gør et samfund."

 

Afslutningsvis skriver statsminister Mette Frederiksen (S).

 

"Og der i køen stod vi så. En der i aften skal spille koncert for første gang i år. En på vej i svømmehallen. En der bare bliver testet ofte. Og inde på teststedet var en masse unge podere på arbejde. Med smil og hjælpsomhed. Jeg bliver så stolt"