Moren til 5-årige Archie raser efter, at han blev smidt af holdet.
Man kan ikke komme udenom, at fodbold længe har været - og stadig er - en af de mest populære sportsgrene blandt såvel unge som voksne, hvilket kan skyldes det sociale aspekt i form af kammeratskaber, mens de for andre kan skyldes, at man kommer ud og bevæger sig og har det sjovt.
Der er nemlig uhyre mange mennesker, der finder det meget sjovt at spille fodbold, hvilket også tæller meget små børn, som dermed kommer ud i den friske luft.
Fodbold er i hvert fald noget, som Archie er helt vild med. Men nu kan det dog også være, at han har mistet noget af interessen som følge af en hændelse, hvor han blev smidt af sit miniput-hold.
Archies mor, 38-årige Lindsey Toyne, fortæller til Daily Mail, at hendes søn er helt tosset med fodbold, hvilket han har været, siden han kunne stå på egne ben, hvorefter han hurtigt lærte at sparke til en bold.
Men når man er så vild med fodbold, som det er tilfældet med Archie, så er det ikke længere nok at spille i haven, hvorfor Lindsey valgte at tilmelde ham på et miniput-hold, som han kunne træne sammen med én gang ugentligt.
I starten var der dog tale om prønetræning for Archies vedkommende, men det var ikke svært at se, at Archie elskede at være en del af holdet, hvorfor Lindsey besuttede, at han skulle tilmeldes til hele fodboldsæsonen.
Men 5-årige Archie kom aldrig så langt, da han i stedet blev mødt af en afvisning fra træneren, der forklarede, at han var for "dårlig" og at han ikke passer ind på holdet.
"De er fem år gamle, og det er meningen, at det skal være sjovt," siger Lindsey Toyne.
Hun fortæller efterfølgende, at hun såmænd er klar over, at det kan være svært at finde trænere til alle børn, som ønsker at være en del af fællesskabet. Men hun mener derimod ikke, at man kan afvise så unge børn med begrundelse af, at deres niveau er for lavt - for det er bare forfærdeligt, siger hun.
"Hvis et miniput-hold afviser 5-årige og fortæller dem, at de ikke er gode nok, hvad lærer vi så vores børn?," siger hun.