Nu kan Mads Langer juble: Mere end fordoblet

Foto: PR - PDH Music/ PDH.dk

Mads Langer har god grund til at smile i disse dage.

Da Mads Langer købte sin villa i 2018, måtte han punge ud med 17 millioner kroner. 

Det kan man ikke ligefrem kalde småpenge - men det er det næsten i forhold til, hvad han nu har indkasseret på salget af boligen, her tre år senere.

Det skriver SE & HØR.

Den 282 kvadratmeter store villa, der er bygget i toscansk stil, er nemlig blevet solgt for intet mindre end 34,5 mio. kr. 

Hvilket betyder, at den populære sanger altså har solgt villaen for mere end dobbelt så meget, som han købte den for. Dog har Mads Langer i løbet af de tre år, brugt penge på at istandsætte villaen i Valby - men alligevel flytter han derfra med en stor fortjeneste.

Villaen er solgt pr. 1 september og det betyder at familien nu skal flytte. Mads Langer, hustruen Julie Lillelund og parrets datter Hannah, flytter i stedet til Hellerup.

Her får de rigeligt med plads at boltre sig på, de flytter nemlig ind i et stort luksuspalæ på 423 kvadratmeter.

Stor lykke 

Mads Langer og Julie Lillelund Langer blev gift tilbage i 2019. 

I december sidste år afslørede Mads Langer at parret ventede deres første barn.

“Min favoritperson i hele verden venter vores barn. Det er en pige. Kan slet ikke vente med at møde hende, tidligt næste sommer,” skrev han dengang til et scanningsbilledet af datteren. 

Da Hannah kom til verden i juni måned, delte han det et billede af sin nyfødte datter på Instagram med teksten "Hannah" og et hjerte. 

Blandt andet Mads Steffensen, Sofie Linde, Amalie Dollerup og Tim Christensen er at finde, blandt de over 1300 kommentarer der er kommet til billedet, med lille Hannah på Mads Langers Instagram-profil.