Der advares mod en ny pandemi, der vil overskygge påvirkningen af coronavirus.
Verdensfødevareprogrammets leder - amerikanske David Beasley - er kommet med en yderst alarmerende besked.
"Menneskeheden er tæt på tærsklen af hungersnød," sagde han.
Det skriver B.T.
"På grund af så mange krige, klimaforandringer, udbredelsen af brugen af sult som et politisk og militært våben og en global pandemi, som har gjort det eksponentielt værre, så marcherer 270 millioner mennesker mod sult," sagde David Beasley i sin tale ifølge B.T.
FN's Verdensfødevareprogram har vundet Fredsprisen, hvorfor David Beasley skulle holde tale.
De har vundet Fredsprisen for deres arbejde med at give livsnødvendig mad til millioner af mennesker fordelt over hele verden.
Kan ende katastrofalt
"Hvis vi ikke formår at tage os af deres behov, vil det føre til en hungersnød-pandemi, der vil overskygge påvirkningen af covid. Og som om, det er ikke er slemt nok, så afhænger 30 millioner ud af de 270 millioners overlevelse af os."
David Beasley har tidligere advaret mod den hungersnød, som mange allerede er blevet ramt af, og som mange kan risikere at blive ramt af.
Han siger sågar, at næste år kan blive et katastrofalt år, da coronapandemien allerede nu har medført, at 40 procent flere mennesker har brug for hjælp.
"2021 vil bogstaveligt talt blive katastrofal baseret på det, vi ser på nuværende tidspunkt," sagde han ifølge Reuters.
Han fortalte endvidere, at det kan blive "det værste humanitære krise-år siden FN's begyndelse."
"Vi kommer ikke til at kunne skaffe midler til det hele … Så vi er nødt til – som jeg kalder det – at prioritere isbjergene foran Titanic," sagde han ifølge B.T.