Ny supermarkedskæde indtager Danmark

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

En ny discountkæde er på vej til at slå dørene op i Danmark.

En ny supermarkedskæde er klar til at indtage det danske marked, og hvis discountkæden kan skabe samme vækst i Danmark som i Sverige, så kan det blive en stor succes.

Der er tale om discoutkæden Dollarstore, som angiveligt skulle være den hurtigstvoksende discountkæde i Sverige.

Ifølge Finans.dk er Dollarstore på vej til at indtage det danske marked.

Finans skriver, at investorer netop nu kan købe sig ind i udubddet af en Dollarstore-ejendom i Brønderslev, og direktør i Blue Capital, Martin Kibsgaard Jensen, fortæller til Finans, at danskerne godt kan forvente flere butikker.

En spændende kæde

"Dollarstore er virkelig en spændende kæde, som kommer til at tage en plads i det danske marked, der ikke er besat i forvejen. Jeg får mange henvendelser fra ejendomsudviklere, som gerne vil opføre Dollarstore-butikker. Så jeg tror godt, vi kan forvente flere butikker fra den kæde," lyder det direktøren til Finans.dk.

Dollarstore skal ses som en mellemting mellem Harlad Nyborg og Tiger-butikkerne.

Den svenske discountkæde åbnede sin første butik tilbage i 1999, men i dag er der nu 118 butikker fordelt i Sverige.

Inden alt for længe ventes der også at åbne en butik i Danmark, inden der formentlig åbnes flere.