Peter Ingemann jubler: Kun overhalet af dronning Margrethe

Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix.

Der er yderst stor glæde hos Peter Ingemann i disse dage.

Det er ikke længe siden, at Peter Ingemanns bog 'Den gyldne hest' landede i landets boghandler. 

Bogen der af forfatteren selv beskrives som et "lummert, beskidt og morsomt værk", er allerede blevet revet ned af hylderne. Og det er noget, der har skabt stor glæde hos Peter Ingemann. 

"For satan da. Hvor er jeg glad.Tak til alle jer der har købt bogen. Efter kun 6 dagen i handlen (registreringen løber en uge ad gangen) er mit lumre, beskidte og forhåbentlig morsomme værk strøget direkte ind på en 2.plads. TAK!," lyder det fra Peter Ingemann, der gerne viger førstepladsen for Hendes Majestæt og hans yndlingsforfatter Tom Buk Swienty, der har indtaget førstepladsen på bestsellerlisten med dronning Margrethes nye bog.

"Kan godt leve med at være efter min favoritforfatter Tom Buk Swienty og Dronningens selvbiografi

2. oplag på “Den Gyldne Hest - en erotisk brun bodegafortælling” er for længst gået i trykken," tilføjer Peter Ingemann i opslaget.

"Masser af sex og sprut"

Allerede kort efter nytår, løftede den populære vært sløret for, at der nu var en ny bog på vej.

I forvejen har Peter Ingemann skrevet bøgerne 'Ingemanns land' og ''Elsk afgrunden'.

Om sin dengang kommende bog, kunne Peter Ingemann også afsløre, at bogen ville være "en brund bodega-julekalender" som blandt andet indeholdt "masser af sex og sprut".

Nu er bogen altså ude - og den er blevet taget særdeles varmt i mod. På Peter Ingemanns Facebook-profil, strømmer kommentarerne ind fra begejstrede følgere:

"Det er en hammer GO bog," lyder det blandt andet i kommentarfeltet.

"Fantastisk bog, man kan ikke slippe den igen, når man først er kommet igang," stemmer en anden i.

"Din bog er også virkelig underholdende  jeg har skrupgrinet mig igennem de skønne karakterer og deres liv på Den Gyldne Hest," lyder det fra en trejde. 

Du kan se hele Peter Ingemanns opslag herunder: