Tilbagekaldes: Styret kan løsne sig

Modelfoto: Shutterstock.com

Lige nu er Sikkerhedsstyrelsen ude med en tilbagekaldelse af en klapvogn, som både er blevet forhandlet online og i fysiske butikker.

Der er risiko for at styret kan løsne sig fra stellet, hvis der trækkes kraftigt op og ud i styret - eksempelvis hvis man trækker vognen op af en trappe. Der er dog ikke risiko for at styret løsner sig under almindelig kørsel med vognen - men Thule har stadig valgt at tilbagekalde klapvognen.

Der er helt konkret tale om klapvognen Thule Sleek med modelnumre fra 11000001 til 11000019 som er produceret mellem maj 2018 og september 2019. 

Du kan finde modelnummeret på produktetiketten, som du kan finde på indersiden af klapvognrammens nedre del, tæt på opbevaringskurven. På etikettens 2.linje står modelnummeret 11000001-11000019, efterfulgt af datomærkning vist ved år/måned f.eks. år 20/måned 3. Hvis der sidder et "QC 2020"-klistermærke på rammen, er klapvognen allerede kontrolleret og sikker at anvende.

Klapvognen har blandt andet været solgt hos følgende: B2C End consumer DK, BabySam, Thule Denmark, Ønskebørn, Pixizoo og T.Hansen Gruppen. 

Hvis du er indehaver af en af de omtalte modeller, kan du få ombyttet stellet uden beregning. 

Thule rapporterer at der ikke har været nogen uheld med de 163 klapvogne der er solgt i Danmark. 

Du kan læse mere om hvad du skal gøre på Thule Denmarks hjemmeside.

Herunder kan du se billeder af klapvognen.