93-årig kvinde går viralt: 'Jeg har brug for mere øl!'

Man kan ikke bare lige smutte ned efter en øl, når man er i karantæne. Derfor fik Olive uventet hjælp. Foto: Shutterstock.

Det er ikke let at være 93 år under coronakrisen. Og er man løbet tør for mad og drikke kan det være svært at få det. En 93-årig kvinde gav dog ikke så let op, hvilket resulterede i at hun nu har øl nok til det næste lange stykke tid.

 

93-årige Olive Veronesis var ved at være træt af, at hun var løbet tør for øl, derfor satte hun sig ud til sit vindue med et skilt, hvor hun skrev at hun behøvede øl, og øl skulle hun få. Nu kommer hun i hvert fald ikke til at mangle det næste stykke tid. hus i

I karantæne for at undgå smitte

Når man er 93 år, må man siges, at være i risikogruppe for at blive meget syg, og i værste fald dø, hvis man bliver smittet af coronavirus.

Derfor valgte 93-årige Olive Veronesi fra Pennsylvania at sætte sig selv i karantæne i sidste uge. Det skriver Huffpost.com.

Hun fik dog et alvorligt problem. Hendes forsyning af øl var nemlig ved at slippe op:

Her kan man se Olive i sit vindue, hvor hun viser at hun mangler øl.

”Jeg havde taget hul på mine sidste 12 dåser. Jeg får en øl hver aften, for ved du hvad, øl har vitaminer, og det er godt for dig, så længe du ikke overdriver,” fortalte Olive til Pittsburgh CBS-tilknyttede KDKA TV.

Fik 150 dåser øl

Nu var øllene da ved at slippe op, og når Olive ikke kunne komme ud, så måtte hun tage andre midler i brug.

Hun lavede et skilt, og så stod hun ellers i sit vindue. Og så gik det hurtigt. Folk tog billeder af Olive Veronesi og delte det flittigt på sociale medier.

Derfor gik fotoet af Olive Veronesi hurtigt viralt, fik over 10.000 likes på sociale medier og hun fik flere tilbud om at få fyldt sit lager op igen.

Yndlingsøllen blev bragt til hende

Og pludselig bar hendes nødråb virkelig frugt. Beskeden var kommet helt frem til hendes fortrukne ølmærke, Coors Light.

Her kan man se Olive efter at hun har modtaget sine mange øl.

Og virksomheden leverede 150 dåser til hende. Hvilket er nok til at hun kan leve yderligere fem måneder i coronakarantæne.