Disse populære feriedestinationer har indført udgangsforbud

Det er flere destinationer, der har indført udgangsforbud. Foto: Shutterstock

Det er ikke mange måneder siden, at danskerne uden problemer kunne rejse til de populære græske øer: Kos, Rhodos, Mykonos og Ios. På det tidspunkt var alle øerne grønne på coronakortet, men det er nu fortid. Myndighederne har nu indført lokale udgangsforbud.

Mange turister skal nu affinde sig med isolation og dermed spendere resten af ferien på et hotelværelse uden yderligere kontakt med de græske fornøjeligheder. I øjeblikket er det svært at finde et tilstrækkeligt antal værelser til alle de coronasmittede, der skal i isolation.

Det er det norske site VG.no, der fortæller historien om det græske coronamareridt.

Antallet af smittede på de populære øer er i løbet af de sidste to uger steget til 437,5 nye smittede per 100.000 indbyggere. I de fleste kommuner i Danmark er der til sammenligning under 100 smittede per 100.000 indbyggere.

For at bremse smitteudviklingen har lokale myndigheder indført udgangsforbud om natten samt forbud mod musik i alle restauranter og barer.

Udgangsforbuddet varer indtil i morgen. I mellemtiden forsøger myndighederne at finde nok plads til alle de uheldige turister, der skal i isolation.

Det er Delta-varianten, der hersker de fleste steder i Europa. Heldigvis har et nyt studie vist, at vaccinen fra Pfizer har en god dækning mod varianten. Det kan du læse mere om her.