Ti stille: Forbyder hunde at gø

Der må gerne leges i parken, bare det ikke larmer for meget, indskærpes det nu. Foto: Shutterstock

En hundepark beder nu gæsterne om at være stille.

Særligt de to benede gæster spærrede øjnene op, da de ankom til deres sædvanlige hundepark, hvor et nyt skilt netop er sat op. 

Skiltet beder parkens firbenede gæster om at være stille og ikke gø højt, da det kan være til gene for parkens naboer. Det er Bonneycastle Dog Park i det central Winnipeg, der har set sig nødsaget til at sætte skiltet op. 

Det fortæller det lokale medie CTV News i Winnipeg, der er hovedstad i den canadiske delstat Manitoba. 

Sådan ser skiltet, der er sat op ved indgangen til hundeparken, ud. Foto: Privatfoto

På det seneste har hundeparken nemlig fået en del klager fra naboerne over støj. Hos hundeparken mener man, at det især skyldes coronakrisen, at man nu ser sig nødsaget til at regulere, hvor meget hundene må gø, når de luftes i parken.

En halv time i træk

I løbet af pandemien har mange nye hundeejere benyttet sig af parken, fortælles det. De mange hjemsendelser har fået flere til at søge ud nye oplevelser, når hunden skal luftes. En af disse har åbenbart været Bunnycastle Dog Park. 

Skiltet har vakt megen debat allerede. 

Fredag ​​tweetede formanden for Executive Policy Committee on Protection, Community Services and Parks Sherri Rollins, at skiltet om "ingen overdreven gøen" hos Bonnycastle Dog Park har fået "blandende" reaktioner. 

Hun understreger i tweetet, at skiltet er sat op for at få hundeejerne til at tænke over, hvordan gøen påvirker naboer og andre borgere i området.

"Det er vigtigt at forstå, hvad overdreven gøen er. Det er hyl eller hundegøen, der står i 30 minutter i træk," siger Rollins. "Det er ikke et" ingen gøen"-skilt, det er et" ingen overdreven gøende"-skilt"