Ukraines forsvarsministerium har bønfaldt mødrene til russiske soldater om at komme til hovedstaden Kiev for at hente deres sønner.
Mens den første uge siden Ruslands invasion af Ukraine nærmer sig afslutningen, har det ukrainske forsvarsministerium iværksat et tilsyneladende forsøg på at gøre Rusland skamfuldt og pinligt berørt for den måde, det går til på, ved at tilbyde russiske mødre at komme og hente deres sønner for at tage dem med hjem.
"Der er blevet truffet en beslutning om at udlevere tilfangetagne russiske soldater til deres mødre, hvis de kommer for at hente dem i Ukraine, i Kiev," siger de ifølge Unilad.
Indtil, de bliver hentet eller sendes tilbage, vil de få mad og te.
Beder Røde Kors om hjælp
Vicepremierminister i Ukraine Iryna Vereshchuk har bedt det internationale Røde Kors om at hjælpe dem med at få de russiske soldaters lig tilbage til deres hjemland.
"Der er tusindvis af lig af angribere. Det er et humanitært behov," udtalte hun i sidste uge.
"Vi beder derfor om, at ligene fjernes fra Ukraines territorium og transporteres til Rusland."
"Vi opfordrer igen Rusland til at sørge for, at der bliver færre lig af jeres sønner, af jeres mænd, ellers vil der være tusindvis af dem."
"Jeg siger det igen, sejren vil blive vores," konkluderede hun.
I en anden melding fra det ukrainske militær blev det hævdet, at en gruppe russiske soldater, der blev taget til fange, først fik at vide, at de skulle til Ukraine dagen før invasionen begyndte, og at de troede, at de kun var på vej dertil for at indsamle oplysninger, før de igen ville blive sendt hjem.
"Ingen troede, at vi skulle dræbe," sagde Konstantin Buynichev, lederen af en russisk deling under invasionen.
"Vi skulle ikke kæmpe - vi skulle indsamlede oplysninger."
I dag er det syvende dag siden Rusland gik ind i Ukraine, og indtil videre er de blevet mødt med voldsom modstand fra landets egne indbyggere og en udbredt fordømmelse fra mange i det internationale samfund.
Endnu en runde af diplomatiske forhandlinger skal finde sted, efter at de første forhandlinger i mandags ikke lykkedes.