Afslører: Det bliver med Michéle Bellaiche og Christian Degn i spidsen

Michéle Bellaiche og Christian Degn var også værter ved Hjertegalla sidste- og forrige år. Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Igen i år skal Michéle Bellaiche og Christian Degn danne par som værter i det store show.

Sidste år blev der samlet intet mindre end 34.046.052 kr. ind til hjertesagen, ved Hjertegalla på TV 2 Charlie.

Inden længe blænder kanalen op for Hjertegalla 2022. Sammen med Hjerteforeningen blænder TV 2 Charlie op for en aften i den gode sags tjeneste, når Hjertegalla løber over skærmen i år.

De seneste år har det været Michéle Bellaiche og Christian Degn som har stået i spidsen for programmet - og det bliver det igen i år.

Det afslører Michéle Bellaiche blandt andet på sin Instagram-profil.

Her viser hun en række billeder fra dagen hvor der blev taget pressebilleder. Det indbar blandt andet en trækasse og stilletter. Michéle Bellaiche har nemlig et par centimeter op til sin kollega Christian Degn.

"Vi forsøger at se professionelle ud på pressebillederne til Årets Hjertegalla - men det går altid galt, når jeg skal stå på en kasse i stiletter  - så det blev billeder siddende resten af tiden. Tak for en sjov dag til hele holdet," lyder det fra den populære tv-vært på Instagram.

 

Pengene går til ny viden

Pengene som indsamles til Hjertegalla går blandt andet til hjerteforskningen, så vi kan få ny viden om livredende forebyggelse og behandling af hjertekarsygdomme.

2I snart 60 år har Hjerteforeningen med viden, investeringer og vigtige resultater medvirket til at Danmark befinder sig i den internationale superliga inden for behandling af og forskning i hjerte-kar-sygdomme. Inden for de seneste 25 år er det endda lykkedes at halvere antallet af dødsfald, der skyldes hjertekarsygdom," står der blandt andet på Hjertegallas hjemmeside.

Omkring 524.000 danskere lever med hjertekarsygdom i Danmark.