Både Rosa Kildahl og Tobias Hamann er med i den nye sæson.
Inden længe blænder TV 2 FRI igen op for en ny sæson af programmet 'Fantastiske Hammerslag'.
Her tager Erik Christiansen eller "Kræmmer Erik", kampen op med kendte danskere, når der skal dystes om at gøre det bedste retro fund.
I denne sæson er det blandt andet de to 'Bagedyst'-stjerner Rosa Kildahl og Tobias Hamann, der skal dyste mod Erik Christiansen.
Den nye sæson har premiere onsdag den 6. oktober kl. 21.20.
Dyster mod kendisser
Ifølge TV 2's programliste, foregår dysten mod Tobias Hamann på Frederiksberg. Mens Rosa Kildahl og antikhajen Rikke Fog giver ham kamp til stregen i Aarhus.
I programmet tager de to passionerede kræmmere på tur rundt i Danmark, hvor de i den venskabelige konkurrence dyster om, hvem der kan få solgt deres fund med størst mulig fortjeneste på auktionssiden Lauritz.com.
Tidligere har blandt andet Jacob Haugaard, Peter Aalbæk, Claus Holm, Umut Sakary og Pernille Højmark udfordret Kræmmer Erik.
Der er premiere på den nye sæson onsdag d. 6 oktober på TV 2 FRI og TV 2 PLAY.
KLIK HER FOR AT LÆSE FLERE NYHEDER