Disse 6 ting skal du aldrig sige til din partner

Foto: Shutterstock

Det kan nogle gange være svært at vide, hvad man skal sige - og hvad man bestemt ikke skal sige til sin partner. Frygt ej! Her er en guide.

Når du taler med en person hele tiden, vil du med stor sandsynlighed sige det forkerte - før eller siden. Nogle kommentarer vil være dumme, andre direkte onde. Men ofte er der tale om ting sagt i affekt, og en undskyldning vil normalt ende ud i en tilgivelse. Det skriver Fatherly. 

Uanset hvad det er, der nager dig, kan sådanne små irritationsmomenter få dig til at føle dig under angreb, og det giver tre valgmuligheder: kæmpe, flygte eller fryse. Når du vælger den første mulighed, er det meget mere sandsynligt, at du siger ting til din partner, som du ikke burde.

1. "DET SAGDE JEG IKKE."
Du siger noget dumt - din partner gentager det i øjeblikket eller den næste dag, og du svarer med dette: "Det var ikke det, jeg sagde/mente." Dette lyder måske ikke som en big deal, men det er såkaldet Gas Lighting og et komplet powerplay. "Du skal have ret, og den anden person skal tage fejl," siger eksperten Pam Monday, ægteskabs- og familieterapeut i Austin, Texas. 

2. "JEG VIL SKILLES/MÅSKE GÅR JEG BARE FRA DIG."
Selvom du ikke siger ordet "skilsmisse" - men især hvis du gør det - er dette den ultimative trussel. Din partner hører ordene, og beskeden de modtager er, at de ikke er gode nok. Hvis dette kommer uden varsel, ryster det fundamentet for det, du har bygget og troet var solidt. "Det ændrer, hvad du troede var sandt," siger Joy.

3. "JEG KAN FÅ MINE BEHOV OPFYLDT ET ANDET STED."
Dette er en meget sårende sætning, da du siger at din partner ikke lever op til dine mål. Det, der især gør ondt, siger Joy, er at din partner måske arbejder hårdt og er støttende og omsorgsfuld i alle anstrengelser, og denne kommentar siger bare: "Næh - egentlig ikke."

4. "HVORFOR TROR DU HUN VILLE GØRE X?"
Eller en lignende skærende kommentar sagt til slægtninge eller venner. Det lyder sødt, endda sjovt, men det er en nedsættelse af en persons udseende eller kompetence. Over tid falder selvværdet, og din ægtefælle begynder at tvivle på sine evne til at træffe gode beslutninger. "Du sender beskeden, at 'Du er mindre værd'," udtaler eksperten.

5. "HVORFOR VILLE DU GØRE DET SÅDAN?"
Det kan handle om at lade en dør stå åben eller hvordan man skærer grøntsager. Problemet opstår, når det er i en hånende tone og sagt gentagne gange. Du behøver ikke engang at sige ordene "Du er dum", for at din ægtefælle skal føle det, siger Joy.

6. "HVORFOR KAN DU IKKE VÆRE MERE SOM ...?"
Når man skændes, er sammenligninger aldrig godt. Du fremhæver deres fejl, hvilket også kan gøres med, "Du er ligesom ..." Ofte er udfyldningen en forælder, og din kommentar rammer et ømt punkt. "Normalt prøver folk at vokse ud af deres fortid," siger Joy. Derfor skal aldrig bruge den vending - selv om man er vred og oprevet.