Line Hoffmeyer deler sin glæde: Fejrer 10-årsjubilæum

Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix

Line Hoffmeyer har noget stort at fejre.

Det var i sommer at Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer  gik fra hinanden, efter at have været gift i to år. Bruddet varede dog ikke længe.

I et Instagram-opslag tilbage i februar, fortalte hun nemlig, at hun og Lasse Rimmer var blevet kærester igen 'over julen'. Det er derfor omtrent to måneder siden, at de besluttede sig for igen at danne par.

"Over julen blev Lasse og jeg kærester igen," skrev hun og fortsatte:

"Det har, for mig, været nogle modbydelige måneder uden ham omend meget sundt, lærerigt og tiltrængt for at havne det rigtige sted."

Det er dog ikke dette der gør, at Line Hoffmeyer nu kan fejre. Der er melig en anden grund til, at hendes smil lige nu er ekstra stort.

"22. Februar vil altid være en helt helt særlig dag, det er nemlig min hjertedag, datoen, hvor jeg endelig fik mit nye hjerte og med det livet tilbage. Og i år kan jeg simpelthen markere 10-års jubilæum med det det dejlige vidunderlige hjerte. Min mor, søster, far og papmor har været oppe før fanden har fået sko på og er kørt fra det mørke Fyn og Jylland helt til hovedstaden for at spise brunch og fejre dagen med mig. Jeg er, på alle tænkelige måder, en meget meget heldig kartoffel", skriver hun under et billede af hende og kæresten på sin Instagram. 

Line Hoffmeyer fik i 2012 et nyt hjerte, da hendes eget var for stort, og derfor ikke kunne pumpe nok blod rundt i kroppen. 

Får man et nyt hjerte, kan man ifølge Hjerteforeningen forvente at leve kortere end gennemsnittet.