Netflix-succes filmer i Danmark

Netflixserien filmer i Danmark. Foto: Shutterstock

I en pressemeddelelse fra Netflix er det blevet bekræftet, at femte sæson af hitserien La Casa de Papel (Papirhuset) bliver den sidste i serien.

Optagelserne til Papirhusets sidste sæson er tilsyneladende allerede i gang. Ekstra Bladet har afsløret, at produktionsholdet er i København netop nu for at indspille et scener til den kommende sæson.

På Ekstra Bladets hjemmeside kan man se flere billeder fra Nyhavn, hvor blandt andet skuespilleren Pedro Alonso bevæger sig rundt blandt turister i de klassiske omgivelser på Nyhavn.

Det vides ikke, hvor mange optagelser, der skal finde sted i København. Måske tager holdet måske endda videre rundt i Danmark.

Se billederne her.

Den sidste sæson bliver på 10 episoder, hvilket er to mere end den foregående sæson.

Papirhuset er den mest sete ikke-engelske serie på Netflix.

Sæson 3 havde premiere den 17. juli 2019. Den er blevet set af mere end 34,3 millioner brugere verden over.

Serien handler om en gruppe kriminelle, der låser sig inde i den spanske nationalbank med det mål at trykke 2,8 milliarder euro. Dermed vil de begå det største bankrøveri nogensinde.

Det forventes at femte sæson får premiere engang i 2021.