Nu slutter legen: I aften ryger han ud af X Factor

Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Der kommer angiveligt ikke til at være den store spænding i aftenens X Factor liveshow. Hvert fald ikke hvis man skal tro Danske Spil.

Det er blevet fredag, og dermed sendes der igen i aften X Factor i den bedste sendetid på TV2. Trods at eksperterne og bookmakerne har følt sig forholdsvis sikre i løbet af de første par programmer, så har der alligevel været en del overraskelser.

Den største faldt formentlig sidste fredag, hvor færørske Kári ikke blot formåede at holde sig i live i programmet, men faktisk helt undgik at ende i farezonen.

Det blev i stedet Tina og Oliver Antonio, der skulle forsøge at redde sig med en save me sang, og her endte Tina med at trække det længste strå.

I aften lader det dog ikke til, at der bliver nær så meget spænding. Hverken Martin Jensen eller Thomas Blachman mente, at Kwamie Livs to deltagere skulle stå i farezonen, og særligt Blachman var dybt overrasket over, hvordan Kári fortsat kan være i med i programmet.

Tager man et kig på oddsene hos Danske Spil, så står det da også ganske klart, at Kári efter alt at dømme forlader programmet i aften.

Oddsene på at Kári bliver stemt ud i aften, er nemlig nede i sølle 1.33 hos Danske Spil. 

De næste to som bookmakeren forventer vil ryge er Tina og Maria Ranum, som begge giver indsatsen 6.00 gange igen.

Der er meget lille sandsynlighed for, at det bliver Mille Bergholtz eller Mads Moldt, der stemmes ud i aften, da de giver henholdsvis 25 og 75.00 gage indsatsen igen.

Dermed kan det også konkluderes, at Mads Moldt er den helt store favorit til at vinde programmet, mens Mille Bergholdtz ventes at ende i finalen med ham.