TV 2 bekræfter: Populært program vender tilbage

Foto: Shutterstock.com

Til næste år vender TV 2-hittet 'Nybyggerne' tilbage igen.

I intet mindre end syv sæsoner har danskerne kunne følge med, når kreative par har skabt deres drømmehus i programmet 'Nybyggerne'. Her dyster parrene om at vinde drømmehuset, som de selv har været med til at skabe. 

Har du en drøm om at deltage, så er det nu, at du skal slå til. Det melder TV 2 ud, da de allerede nu søger deltagere til næste års kommende sæson.

I 2022 er det i Horsens, at 'Nybygger'-kreativiteten skal udfolde sig.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Dette er et krav for deltagelse

Hvis du ønsker at være blandt de otte par i den kommende sæson, så er det nu, at du skal tilmelde dig. 

"TV 2 og Metronome opfordrer alle på tværs af alder, seksualitet og etnicitet til at melde sig. Det vigtigste er, at I kan tænke kreativt og har lyst til at udfordre jer selv. For at i kan tilmelde jer, kræcer det, at I er en romantisk relation. Det vil sige at I er et par eller en familie. I kan derfor ikke melde jer til som fx søskende eller venner. Der bliver lukket for tilmeding den 17- januar 2022, så tøv ikke med at sende en ansøgning," lyder det fra TV 2 i pressemeddelelsen.

Ønsker du at melde dig til, så kan du tilmelde dig her.