TV 2 med stor afsløring: Det bliver med Melvin i spidsen

Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix.

Nu kommer Melvin til at stå i spidsen for et af TV 2's store programmer.

Melvin Kakooza er blevet særdeles populær hos danskerne. Han hitter blandt andet med sine programmer 'Helt sort' og 'Sunday'.

Desuden var han kort med i sidste års X Factor, hvor det var meningen at han skulle have overtaget værts-tjansen, mens Sofie Linde var på barsel. Sådan gik det desværre ikke, da Melvin blev ramt af en hjernetumor.

I dag er han heldigvis på benene igen - og nu kan han se frem til et stort job på skærmen hos TV 2.

Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

populær dommertrio 

Nu skal den populære komiker og tv-vært nemlig stå i spidsen for det årlige store TV 2-show 'De største øjeblikke 2021'. 

Her ser TV 2 tilbage på de største, sjoveste og mest rørende øjeblikke af året der gik.

Melvin kommer dog ikke til at stå helt alene. Han skal styre showets gang sammen med Cecilie Beck og Mikkel Beha Erichsen.

Programmet bliver optaget den 15. december i Operaen i København. Det er stadig muligt at komme med som publikum oplyser TV 2. 

"De største øjeblikke 2021'  sendes på TV 2 torsdag den 30. december.