I aften går de ni livedeltagere på scenen, hvor de skal kæmpe om at synge sig videre til næste uge.
Dermed bliver i aften også første gang i denne sæson, at der skal siges farvel til en deltager i liveshows. I sidste uge gik alle ni nemlig også på scenen - men ingen røg ud i sæsonens første liveshow.
Dog kunne seerne stadig stemme på deres favorit - og disse stemmer tæller med i aftenens afgørelse om, hvem der skal forlade programmet.
I aften skal deltagere synge sange som er udgivet i 2020.
Martin Jensen har solister over 23 år, og de skal synge følgende sange:
Dan Laursen: ”Higher Ground” af Martin Garrix feat. John Martin
Vilson Ferati: ”Lonely” af Justin Bieber feat. Benny Blanco
Hiba: ”You Should Be Sad” af Halsey
Thomas Blachmann står i år i spidsen for grupperne, de skal i aften synge følgende sange:
Neva & Ida: ”Mad at Disney” af Salem Ilese
Simon & Marcus: ”Bad Boy” af Yung Bae feat. Wiz Khalifa, bbno$, MAX
The Kubrix: ”People, I’ve Been Sad” af Christine and the Queens
Sidst men ikke mindst, har Oh Land i år solisterne under 23 år, de skal synge følgende sange:
Lucca: ”Fire on Fire” af Sam Smith
Solveig: ”Please Don’t Make Me Cry” af Lianne La Havas
Nikoline Steen Kristensen: ”Giv lys igen” af Aksglæde
Det skriver SE & HØR.
De ryger ud
Hver uge får vurderer Danske Spils oddssætteres, hvem de tror, der får lov at blive på den berømte X-faktor scene, og hvem der får slukket drømmen. Og i år er konkurrencen altså helt anderledes end sidste år, lyder det:
"Det er helt klart en mere åben konkurrence i år end sidste år. Sidste år havde vi vinderen, Alma Agger, som favorit nærmest fra start, fordi hun skilte sig markant ud. I år har vi et virkelig stærkt hold med flere profiler, der kunne gå hen og vinde," siger oddssætter Mathias Reimer Larsen, der har dækket X-faktor i fire år.
Han fremhæver blandt andet to i den unge kategori, som Oh Land er mentor for, og som gjorde en rigtig flot figur i fredags.
"Både Lucca og Nikoline klarede det virkelig flot på scenen. Men især Lucca havde det bedste overskud og ramte sangen rent. Hun har således også foreløbig indtaget førstepladsen til at vinde med odds 2:40 med Nicoline lige i hælene til odds 3.75," lyder det.
I den anden ende, vil Mathias Reimer Larsen også give et bud på, hvem der ikke klarer skærene i morgen og må tage hjem med knuste drømme.
"Efter fredagens performance må man sige, at Neva og Ida samt Hiba stod som de svageste på dagen. Hvis vi tager Neva og Ida først, så var sangvalget Mad Hatter af Melanie Martinez måske ikke det, der appellerer mest til den brede befolkning. I Hibas tilfælde, så ramte hun ikke helt Billie Eilish’s Ocean Eyes, som hun skulle. Det er også en virkelig svær sang, men det gør altså, at hun ligger som svag favorit til at ryge ud fredag aften."
Både Neva og Ida og Hiba står til at ryge ud med odds 3.25, fortæller Dansk Spil.