Fem råd til at opretholde en god hygiejne på arbejdspladsen

Foto: Annoncør

Sponsoreret indhold

COVID-19 har for alvor været med til at sætte fokus på god hygiejne på arbejdspladsen. Men selv når / hvis vi en dag bliver fri for virussen, er der ingen tvivl om, at hygiejne fortsat er vigtigt. Det kan nemlig være med til at reducere smitte og dermed sygefravær. Samtidig kan det øge medarbejdertilfredsheden og generelt gøre det til en bedre oplevelse at gå på arbejde.

For at hjælpe den gode hygiejne på vej ude hos de danske arbejdspladser, har vi lavet denne liste med fem gode råd til, hvordan man opretholder standarderne.

#1 - Opsæt en kontaktfri sæbedispenser

Sæbe på badeværelset og andre steder, hvor man vasker hænder, er naturligvis essentielt. I dag har mange virksomheder løsninger, hvor man skal have fysisk kontakt med sæbedispenseren for at få sæbe. For at undgå dette kan man med fordel vælge en automatisk sæbedispenser til væg. Denne fungerer med sensor, og fordeler således den rette mængde sæbe uden berøring.

#2 - Sørg for at have håndsprit tilgængeligt

Det kan godt blive for meget med at spritte hænder, fordi huden faktisk ikke har særlig godt af håndsprit. Men når det så er sagt, så er det generelt godt for hygiejnen, hvis medarbejderne har håndsprit til rådighed. Det gælder især ved steder med meget trafik - eksempelvis ved hovedindgangen, ved køkkenet / kantinen og ved toiletterne.

Håndsprit (og dispensere dertil) kan blandt andet købes hos webshoppen Gloria Mundi Care.

#3 - Gør det nemt at spritte overflader af

Ikke kun på grund af smitterisiko, men også af ren og skær hygiejneårsager, kan det være en god idé at gøre det nemt at spritte overflader af. Elementer som fjernbetjeninger til skærme og projektorer, dørhåndtag og kaffemaskiner er ofte besat med bakterier. Med spritklude eller desinficerende wipes kan man derfor komme langt tættere på en ren arbejdsplads.

#4 - Lad medarbejderne have deres eget udstyr

I det omfang, hvor det er muligt, kan det være en rigtig god idé at lade medarbejderne have deres eget udstyr. Jo færre mennesker der rører ved tablets, tastaturer, mus, værktøj eller andet udstyr, jo mindre er risikoen for, at de afgiver deres bakterier på dette arbejdsudstyr.

#5 - Det skal være okay at melde sig syg

Mange danskere har det desværre sådan, at de da godt lige kan tage på arbejde, selvom de er syge. Nogle steder skyldes det, at virksomhederne presser syge medarbejdere på job, mens det andre steder skyldes, at medarbejderne er så dedikerede til deres arbejde, at de har svært ved at slippe det.

Det vigtigste for hygiejnen er under alle omstændigheder, at det er mest hensigtsmæssigt, at syge medarbejdere bliver hjemme. Det kræver, at arbejdsgiveren kommunikerer til medarbejderne, at de ikke skal møde op på kontoret, hvis de har symptomer på sygdom.

Læs også